Kost og bevægelsespolitik for Børnehuset Bækdalen (revideret dec. 2010)
1. Det er vores overordnede mål med denne politik:
• At børnene gennem sunde kostvaner og en aktiv hverdag med kropslige udfoldelser - både ude og inde - får mulighed for at udvikle sig optimalt – motorisk, socialt og mentalt.
• At børnene får grundlagt nogle gode vaner, som de forhåbentlig kan føre med sig videre i livet og som kan være med til at forebygge overvægt og spiseforstyrrelser.
• At børnene indtager et minimum af sukker, mens de er i institutionen.
• At børnene får en kost ud fra de 8 kostråd:
- spis frugt og grønt – 6 om dagen
- spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
- spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag
- spar på sukkeret
- spar på fedtet
- spis varieret
- sluk tørsten i vand
- vær fysisk aktiv – børn og unge mindst 60 min om dagen.
• At udførelsen af kostpolitikken foregår i et samarbejde mellem jer forældre og personalet i Bækdalen. Idet vi har en ”minimum af sukker politik”, får I som forældre mulighed for at ”styre”/kende til barnets sukkerindtag i løbet af en dag.
2. For at lege, udvikle sig og lære i løbet af en travl institutionsdag er det vigtigt at barnet får mulighed for at få tilført god energi via kosten. Barnet skal spise 3 hovedmåltider og 2 – 3 mellemmåltider på en dag. I Bækdalen foregår det på følgende måde:
• Som udgangspunkt spises morgenmaden hjemme. Der er dog mulighed for at spise egen medbragt morgenmad indtil kl. 7.30. Den medbragte morgenmad kan være en bolle eller havregryn med mælk (mælken skal medbringes hjemmefra) – dog ikke ”sliklignende” produkter. Det kan også være en ekstra mad fra madkassen.
• I børnehaven er der mulighed for at finde en mad i madpakken, hvis man er sulten om formiddagen. I vuggestuen spises der ligeledes lidt fra madpakken. Hertil vand.
• Ca. kl. 11.00 spises den medbragte madpakke.
• Ca. kl. 13.30 – 14.30 spiser børnehavebørnene deres eftermiddagsmad i eftermiddagscaféen.
• Vuggestuen spiser deres ”frugt” ved 14-tiden.
3. Udover de faste måltider, hvor I har medbragt maden, gør vi følgende i Bækdalen:
• Vi bager af og til boller.
• Grupperne laver mad som en pædagogisk aktivitet.
• Der laves suppe, bages brød/pizza m.m. på bål på legepladsen.
• Bager pandekager på bål og vafler, serverer evt. hjemmelavet syltetøj til.
• Der vil i institutionen være undtagelser, hvor man som en del af de pædagogiske aktiviteter vil tilberede og servere traktementer, hvori der indgår sukker.
4. Bevægelse i Bækdalen: Megen læring sker gennem leg og bevægelse og dette understøtter vi på følgende måde:
• Bevægelseslege i tumlesalen – både spontane og voksenstyrede forløb
• Leg hver dag på legepladsen – igen både børnenes egen leg og voksenstyrede aktiviteter
• Løb hver onsdag i perioder
• Temauge – krop og bevægelse
• Ture ud af huset – Filurgruppen har en fast turdag om ugen. I alle andre grupper er der både planlagte og spontane ture, dog afhængig af de givne ressourcer.
• Gymnastik f.eks. til samling i børnehaven
• Tumleleg i vuggestuen
Det er ligeledes vigtigt for barnet at kunne finde ro og lade kroppen hvile, dette kan være svært i et hus med rigtig mange børn og voksne, men vi understøtter barnets behov for ro og hvile på følgende måde:
• Mulighed for at sove til middag i tumlesalen eller hvile nede i vuggestuen
• Mulighed for leg og fordybelse i små ”legeøer” rundt i huset
• Af og til giver vi børnene massage og de masserer hinanden.
• Mulighed for at lytte til afslapningsmusik/klassisk musik/historiefortællinger
• Se også vores Læreplaner på hjemmesiden.
5. Ideer til madpakken: Det er en rigtig god ide at involvere dit barn i at lave madpakken.
• Rugbrød, grovbolle, grove pitabrød og grov bagels.
• Fiskepålæg: makrel i tomat, tun, rejer, laks og hellefisk.
• Grønt: gulerødder i stave, agurk, små tomater, peberfrugt, ærter og majs.
• Frugt: Æble stykker, banan, vindruer, kiwi, appelsin i både, pære, melon i skiver, ananas, lidt tørret frugt.
• Æg.
• Ostestave, brug evt. mager smøreost i stedet for smør, hytteost
• Rester fra aftensmaden: Fiskefrikadeller, frikadeller, lasagne, kylling, pizza, gulerodssalat, pastasalat, fisk, ris. Rigtig mange ting er gode kolde.
• Syrnet mælkeprodukter uden tilsat sukker evt. med medbragt mysli eller frugt
• Lidt lækkert snacks kan være: Oliven, feta, mandler, pistacie nødder, nødder.
Turvenlig madpakke:
• Nemt at håndtere i naturen (ikke noget med ske eller gaffel)
• Gerne klap-sammen, gnave grønt, frugt
• Gerne en serviet
Ting som f.eks. ikke hører til i madpakken:
• Slik
• Små slikyoughurt - f.eks. Danone eller cultura med chokoladedrys
• Søde kiks
• Mælkesnitter
• Drikkevarer – f.eks. Danone drikkeyougurt og saftevand
• Kage
• Chips
6. Vi vil gerne fejre børnenes fødselsdage i institutionen. Spørg ligeledes personalet om gruppen kan inviteres hjem. Kostpolitikken gælder stadig til fødselsdage. Til fødselsdage sætter vi barnet i centrum f.eks. ved at synge, ved at lege osv.
Idekatalog til fødselsdag:
• Rugbrødsmadder.
• Grov boller
• Grovsandwich
• Lasagne.
• Kyllingelår.
• Salater: kartoffelsalat, Pastasalat, gulerodssalat, hvidkålssalat.
• Pizzasnegle.
• Pølsehorn.
• Grov pitabrød med fyld eller lavet til små pizzaer.
• Frugtspyd.
• Udskåret frugt.
• Frikadeller.
Drikkevarer:
• Vand måske tilsat frosset frugt.
• Mælk.
7. Se også vores idemappe, der står på hvid reol i ”infoområdet”, der findes gode ideer til madpakken og til ”festmenu”.